Her i den sidste uge har jeg været gamle romerske hovedstad,
Rom og det har giver mig muligheden for af se og tage billeder af byen mange arkitektoniske
vidundere. Dem vil jeg gerne dele med
jer her over de næste dage, da mange af dem har en god historie bag dem og er
meget interessante rent arkitektoniske set.
Den bygning vi vil kigge på i dag, er Titus triumfbue, som
blev rejst af den romerske kejser Domitian ca. i år 81 e.Kr. Navnet ligger i at Domitian rejste den til
sin bror Titus, som var kejser i kort tid før ham, for sin sejer i den jødiske
krig godt i år 71 e.Kr. Deres far, Vespasians, havde fået opgaven af den
daværende kejser, Nero, af slå jøderne ned og generobre provinsen. Har ville
Titus spille en stor rolle som en af Vespasians hærledere og ville leder
belejringen af Jerusalem, hvor en del af oprører var. Han ville ende med af tag
byen og plyndrede den[1],
hvilke på mange måder markeret slutningen af oprøret. Under oprøret ville Nero
dog tage sit eget liv, og under nogen dirket arving faldt Romerriget i kaos, i perioden
kendt som året af de fire kejsere. Ud fra alle de stridigheder ville Vespasians
komme frem den endelige kejser og som et led i en politik kampagne for af skabe
legitimitet for sit herredømme holdte han en triumf for ham og hans søn, Titus,
sejer i den jødiske krig. Den romerske triumf, kan ses som den originale sejer
parade, hvor en sejrende hærfører kunne fremvise den rigdom han havde samlet
under krigen og skabe den del god vilje hos folket ved af fremvise sin magt og
rigdom. I den romerske republik, var det mange en politikers drøm af have sådan
en triumf, da der ikke var nogen bedre PR manøvre. Efter Augustus, blev det
stadigvæk brug til af skabe god vilje hos folket, dog i stedet for stemmer, var
det bare stabilitet kejseren ville have fra folket. Det er så her selve
triumfbuen kommer ind. Buen blev lavet efter triumfen, og skulle minde folk om
den, så de kunne huske den hævder Titus og hans far havde bragt til riget.
Dette var vigtigt for Domitian, som efter hans brors alt for tidlige død, stod
på meget tynd is. Så hvad bedre måde af minde folket om hvorfor man har magten,
ind af opstille et monument for en af sin families største sejre. [2]
Triumfbuen har ikke et særlig originalt design, da romerne
havde bygget buer som den før, helt tilbage i republikkens tid, men der er få bygninger
fra den periode som stadigvæk eksistere, efter Auguste og de andre kejsere
byggeri. Buen der i rom i dag, er dog en smule anderles end den originale, da
den blev beskadiget under det 11. århundrede af noget byggeri, men blev restaureret
af arkitekten Giuseppe Valadier i 1819 til 1821. Nu om dage består buen af den
store åbning i midten, med en cirkulær top, hvor der jo er selve buen omkring.
Buen selv er firkantet, vis man ser ud over ganger i midten af den, som gør den
til en bue. Den blev oprindelig lavet af beton og hvid pentelics marmor, dog
blev en anden type marmor brugt da den blev restaureret. De to støtte-piller
som holder hele monumentet oppe, har vær en søjle i den composite order[3],
i vær sine hjørner. De står vær på et podium og støtter toppen af buen[4].
Hele buen er udsmykket med indhugning som skal ligne forskellige scener fra
Titus triumf, en af scenerne viser Titus
som ridder på en stridsvogn drevet af fire heste, efterfulgt af gudinden for
sejer, Victoria og så en gruppe andre mennesker som skulle repræsentere Senatet
og folket.
Som sagt så er buen ikke særlig original, da vi ved at der
var buer før den, dog er der ingen buer af dens alder i same gode tilstand.
Romerne var ikke engang dem som opfandt byggeteknikken omkring den, den hæder
går til enten grækeren eller en af de andre antikke civilisationer som
Mesopotamien. Men romerne er dem som perfektioneret denne basale del af arkitektur
og var dem som først fandt ud af hvordan man rigtig kunne bruge den. Det smarte
med denne form for bue, er at det gør det muligt for en bygning af holde sig
oppe, selv om der er et stor hulrum, som en passage, der går igennem bygningen.
Grækerne ha brugt ting som søjler til af holde bygningerne oppe, men hvad romer
indså var at en velplaceret bue, kan opretholde en bygning ligeså godt som
flere søjler. Dette gøres ved at buen uddeler det tryk, som bygningen vægt ligger
på den, ned og ud af, hvilke føre det ud i støttepillerne. Dette bliver gjort i
nøglestener, som nemt kan genkendes på en bue, som den højtstående sten i buen.
Stenen bærer ikke selv meget af vægten, men linker alle de andre sten sammen og
er den som gør det muligt for at vægten kan blive omfordelt. Så længe de kan håndtere trykket, kan man
stable mere vægt op på buen, hvilke jo så gør det muligt af bygge ting som
Titus triumfbue.[5]
Denne bue, kan findes i mange forskellige bygninger hele
verden over, da den er utrolig nyttig. Denne bue kan dog komme i overraskende
mange former som en parabel, til en katenær kurve eller som den i Titus bue som
virker til af være en halv cirkel. Titus bue kan så definere således:
Først starter man med en cirkle ligning,
og de sætter det forhold at y er nød til af være lig med eller højere end b. På
den måde vil man få en bue som den som findes i Titus bue, da den vil være
vandret og vende op af. Ja, man kan sagen definere andre halvcirkler på andre måder,
og en generel definition ville kærve noget mere end det her, men da vi kun er
interesseret i buen i Titus triumfbue, er alt det andet irrelevant. A er
endelig lige meget her, da det kun vil ændre hvor cirkel centrum er i forhold
til y-aksen. Men for at det skal være den halvcirkel vi leder efter skal den jo
vender op af. Der i ligger så kravet at y skal værestørre eller lig med b, da alle andre
halvcirkler man kunne lave ikke ville være den vi ledte efter. Dette er
nødvendigvis ikke den mest effektive bue, da der er et stærkt argument for at
det ville være en katenær kurve[6].
Men da det før er i det 16-17 århundrede, at vi kommer frem til denne funktion,
kan vi nok undskylde romaner for ikke af ha lavet det mest optimale design.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar