Obelisk of Montecitorio

Jeg er i dag nede for at se en obelisk, det der er med denne obelisk er at den er fra Egypten. Den jeg er taget ned for at se i dag er ”Obelisk of Montecitorio”.
Som sagt så er det en egyptisk obelisk, som er blevet transporteret til Rom af kejser Agustus ca. 10 år f.Kr. Den blev rejst af Psammetichus II fra Heliopolis. Men I Rom blev den rejst af  kejser Augustus, i Campus Martius.

Den blev rejst den 23. September, hvilket også er Agustus’ fødselsdag, så dens skygge ville ramme Ara Pacis, som er et alter til Pax, den romerske gud for fred. Datoen ville i dag overraskende også passe med efterårsjævndøgnet. Denne obelisk var brugt som ”viseren” på et stort solur. Kejser Augustus dedikerede denne obelisk til ære for solen. Den har mange navne, som ”Obelisk of Montecitorio”, som den har fået af hvor den står. Et andet navn den har er ”Solare” fordi den som sagt er til ære for solen.

Denne Obelisk er lavet af rød granit, den er 21,79 meter høj, og er fyldt med hieroglyffer. På toppen af den er der en kugle som skulle forstille en sol. Den stod der indtil den blev smadret på en ukendt dato i det 8.-9. århundrede (Man tror at det er jordskælvet i 849). Den blev fundet vest for Via del Corso i 1512, udgravet i 1748 og rejst i 1790-92 på Piazza di Montecitorio, hvor den så står i dag.

Obelisken som solur er fantastisk tænkt, man skulle have det til at passe på vinklen til Ara Pacis osv. så placeringen har betydet en del. Jeg tror, at det de har gjort er at, kigge på hvordan solen har bevæget sig på himlen igennem det seneste år og derfra fundet placeringen. Vores bane på solen går ikke cirkulært, det er mere ovalt. Så solen ville bevæge sig som et otte tal eller i form af ”Evigheds tegnet” som er lidt mere fladt og ligger ned.

Man har også med solur, som dette, fundet frem til de forskellige stjernetegn, de såkaldt ”Zodiac signs”, som vi kigger på i dag for at se vores horiskoper. Et Solhverv er der hvor solen når sit højste og laveste punkt. De forskellige tegn er fundet ved hvor langt det går mod nord, syd, øst og vest.

Når man kigger på sådan en flot obelisk, så tænker man også lidt over matematikken, hvilke former den består af osv.

En obelisk består af to dele, en pyramidestub og en pyramide. Denne obelisk har dog også en kasse i bunden.

Hvis man kigger på pyramidestubben, så ved man at formlen for rumfanget er:

 

Kilder:

http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Gazetteer/Places/Europe/Italy/Lazio/Roma/Rome/_Texts/PLATOP*/Obeliscus_Augusti.html

http://penelope.uchicago.edu/~grout/encyclopaedia_romana/romanurbs/horologium.html

http://www.annasromguide.dk/sevaerdigheder/obelisker/oversigtoverobelisker.html

http://www.jeffbondono.com/TouristInRome/Obelisks.html

http://matematikopgaven.dk/wp-content/uploads/Udledning-af-Pyramidestubformlen.pdf

Pantheon

På turen i rom skulle jeg selvfølge hen og se det imponerende bygningsværk Pantheon. Som er en af de bedst bevarede bygning fra antikken. Da jeg kom gående der hen mod den, tænkte jeg på hvor jeg gik, for som meget andet af rom ligger det gadeplan jeg gik på hele 10 m over hvor det lå tilbage i tiden, dengang gik der i stedet en trappe op til templet som nu ligger gemt under jorden.

Pantheon er græsk og betyder, pan -alle og theion -guder, hvilket vil sige, alle guders tempel. Den er opført i årene 118 og 125 e.Kr. af kejser Hadrian. Dette er dog ikke den oprindelige, kun enkle dele af den stammer fra den oprindelige Pantheon. Dette skyldes at det er en afløser for den tidligere Pantheon, som man ikke ved hvordan har set ud. Denne blev opført 27 år f.Kr. og brændte ned i årende 80 og 110 e.Kr. alle gange var det under af Marcus Vipsanius Agrippa at den blev bygget op igen. Den er siden hen er blevet ombygget og restaureret flere gange.

Fra år 609 er den blevet brugt som kirke, af den dengang siddende Pave Bonifacius IV. Den dag i dag har den stadig nogle kirkelige funktioner. Den havde også været benyttet som grav for nogle særlige personer. De kan ses langs væggene, hvor 2 store konger, en dronning og en kunstner ligger.

Dette at den var blevet til en kirke gjorde at kulturen i sig selv værnede mere om den, således at når man står der nede stadig kan have hele den fantastiske oplevelse af bygningen. Den er dog også blevet udsat for plyndring i gennem tiden, eller andet skadeligt for bygningen, hvor ved nogle af de oprindelige elementer er forsvundet. Dette er elementer som bronze fra taget og meget af det marmor den var beklædt med, samt Skulpturerne er også forsvundne. Disse ting er i stedet blevet anvendt andre bygninger, kanoner og Peterskirken. Der blev også tilføjet to tårne til bygningen men disse blev fjernet igen i slutningen af 1900 tallet, de gavnede ikke æstetikken.

Pantheon er en af de mest anderledes og imponerende bygninger fra oldtiden i Rom. Set forfra består den af flere matematiske former, her i blandt er hovedbygningen en cylinder med en imponerende forhal båret af søjler. Efter at have gået gennem forhallen ind i cylinderen, befinder jeg mig i et rum med en kæmpe stor kuppel; kuplen er lavet som et kassetteloft og øverst oppe er der en bredt hul på 8,8 meter bredt, hvilket er 30 romerske fod, for at være nøjagtig. Cylinders diameter er 43,3 meter, svarende til 150 romerske fod, og bygningens højde op til hullet er også 43,3 meter, 150 romerske fod. Rummet har altså en indkrævet kugle. 

Rent konstruktionsmæssigt hersker der stor tvivl om hvordan romaner først byggede den, så som, hvordan kunne det lade sig gøre uden beregninger af styrke og belastninger og påvirkninger fra vind og jordskælv? Faktum er, at de gjorde det uden beregninger som vi kender det i dag. Man må derfor forklare det med århundreders overlevende praktiske ekspertise og viden om materialerne og deres egenskaber, den gode håndværkers fornemmelse for hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre.

Selve Pantheons kuppel, hviler på en basis i en højde af blot 22 m. I antikkens Rom murede man op omkring den nederste del, således kuplen udvendig kom til at se ud som en fladkuppel.
Hvorfor man gjorde som man gjorde, vides ikke, men trods alt virkede det. Nu om dage ville vi, med den viden vi nu besidde, lave langt flere beregninger vis vi lavede noget lignede. Skulle man lave en halv kuppel af sten, og så i den størrelse klasse, ville den være påvirket af store kræfter ned ad langs buens sider. Hvilket kunne få den til af gå i stykker, hvis den ikke havde den nødvendige støtte.

Kilder:

https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://en.wikipedia.org/wiki/Pantheon,_Rome&prev=search

http://rom-guide.dk/emnesider/under_rejsen/sevaerdigheder/historiske_bygninger/emnesider/Pantheon.htm

http://www.italiantouristoffice.dk/a/1265.html

http://www.kvant.dk/artikler/kv064-ITJ-cirklen.pdf

Titus triumfbue

Her i den sidste uge har jeg været gamle romerske hovedstad, Rom og det har giver mig muligheden for af se og tage billeder af byen mange arkitektoniske vidundere.  Dem vil jeg gerne dele med jer her over de næste dage, da mange af dem har en god historie bag dem og er meget interessante rent arkitektoniske set. 

Den bygning vi vil kigge på i dag, er Titus triumfbue, som blev rejst af den romerske kejser Domitian ca. i år 81 e.Kr.  Navnet ligger i at Domitian rejste den til sin bror Titus, som var kejser i kort tid før ham, for sin sejer i den jødiske krig godt i år 71 e.Kr. Deres far, Vespasians, havde fået opgaven af den daværende kejser, Nero, af slå jøderne ned og generobre provinsen. Har ville Titus spille en stor rolle som en af Vespasians hærledere og ville leder belejringen af Jerusalem, hvor en del af oprører var. Han ville ende med af tag byen og plyndrede den[1], hvilke på mange måder markeret slutningen af oprøret. Under oprøret ville Nero dog tage sit eget liv, og under nogen dirket arving faldt Romerriget i kaos, i perioden kendt som året af de fire kejsere. Ud fra alle de stridigheder ville Vespasians komme frem den endelige kejser og som et led i en politik kampagne for af skabe legitimitet for sit herredømme holdte han en triumf for ham og hans søn, Titus, sejer i den jødiske krig. Den romerske triumf, kan ses som den originale sejer parade, hvor en sejrende hærfører kunne fremvise den rigdom han havde samlet under krigen og skabe den del god vilje hos folket ved af fremvise sin magt og rigdom. I den romerske republik, var det mange en politikers drøm af have sådan en triumf, da der ikke var nogen bedre PR manøvre. Efter Augustus, blev det stadigvæk brug til af skabe god vilje hos folket, dog i stedet for stemmer, var det bare stabilitet kejseren ville have fra folket. Det er så her selve triumfbuen kommer ind. Buen blev lavet efter triumfen, og skulle minde folk om den, så de kunne huske den hævder Titus og hans far havde bragt til riget. Dette var vigtigt for Domitian, som efter hans brors alt for tidlige død, stod på meget tynd is. Så hvad bedre måde af minde folket om hvorfor man har magten, ind af opstille et monument for en af sin families største sejre. [2]

Triumfbuen har ikke et særlig originalt design, da romerne havde bygget buer som den før, helt tilbage i republikkens tid, men der er få bygninger fra den periode som stadigvæk eksistere, efter Auguste og de andre kejsere byggeri. Buen der i rom i dag, er dog en smule anderles end den originale, da den blev beskadiget under det 11. århundrede af noget byggeri, men blev restaureret af arkitekten Giuseppe Valadier i 1819 til 1821. Nu om dage består buen af den store åbning i midten, med en cirkulær top, hvor der jo er selve buen omkring. Buen selv er firkantet, vis man ser ud over ganger i midten af den, som gør den til en bue. Den blev oprindelig lavet af beton og hvid pentelics marmor, dog blev en anden type marmor brugt da den blev restaureret. De to støtte-piller som holder hele monumentet oppe, har vær en søjle i den composite order[3], i vær sine hjørner. De står vær på et podium og støtter toppen af buen[4]. Hele buen er udsmykket med indhugning som skal ligne forskellige scener fra Titus triumf, en af scenerne  viser Titus som ridder på en stridsvogn drevet af fire heste, efterfulgt af gudinden for sejer, Victoria og så en gruppe andre mennesker som skulle repræsentere Senatet og folket.

Som sagt så er buen ikke særlig original, da vi ved at der var buer før den, dog er der ingen buer af dens alder i same gode tilstand. Romerne var ikke engang dem som opfandt byggeteknikken omkring den, den hæder går til enten grækeren eller en af de andre antikke civilisationer som Mesopotamien. Men romerne er dem som perfektioneret denne basale del af arkitektur og var dem som først fandt ud af hvordan man rigtig kunne bruge den. Det smarte med denne form for bue, er at det gør det muligt for en bygning af holde sig oppe, selv om der er et stor hulrum, som en passage, der går igennem bygningen. Grækerne ha brugt ting som søjler til af holde bygningerne oppe, men hvad romer indså var at en velplaceret bue, kan opretholde en bygning ligeså godt som flere søjler. Dette gøres ved at buen uddeler det tryk, som bygningen vægt ligger på den, ned og ud af, hvilke føre det ud i støttepillerne. Dette bliver gjort i nøglestener, som nemt kan genkendes på en bue, som den højtstående sten i buen. Stenen bærer ikke selv meget af vægten, men linker alle de andre sten sammen og er den som gør det muligt for at vægten kan blive omfordelt.  Så længe de kan håndtere trykket, kan man stable mere vægt op på buen, hvilke jo så gør det muligt af bygge ting som Titus triumfbue.[5]

Denne bue, kan findes i mange forskellige bygninger hele verden over, da den er utrolig nyttig. Denne bue kan dog komme i overraskende mange former som en parabel, til en katenær kurve eller som den i Titus bue som virker til af være en halv cirkel. Titus bue kan så definere således:

Først starter man med en cirkle ligning, og de sætter det forhold at y er nød til af være lig med eller højere end b. På den måde vil man få en bue som den som findes i Titus bue, da den vil være vandret og vende op af. Ja, man kan sagen definere andre halvcirkler på andre måder, og en generel definition ville kærve noget mere end det her, men da vi kun er interesseret i buen i Titus triumfbue, er alt det andet irrelevant. A er endelig lige meget her, da det kun vil ændre hvor cirkel centrum er i forhold til y-aksen. Men for at det skal være den halvcirkel vi leder efter skal den jo vender op af. Der i ligger så kravet at y skal værestørre eller lig med b, da alle andre halvcirkler man kunne lave ikke ville være den vi ledte efter. Dette er nødvendigvis ikke den mest effektive bue, da der er et stærkt argument for at det ville være en katenær kurve[6]. Men da det før er i det 16-17 århundrede, at vi kommer frem til denne funktion, kan vi nok undskylde romaner for ikke af ha lavet det mest optimale design.

---

[1] Et meget vigtigt jødisk tempel, kaldet det andet tempel bliver ødelagt under belejringen, hvilke til denne dag stadigvæk er sørget, som så meget under den jødiske helidag Tisha B’Av.

[2] https://da.khanacademy.org/humanities/ancient-art-civilizations/roman/early-empire/a/the-arch-of-titus

[3] En blanding af den Jonisk og Korintiske order.

[4]Roman architecture, Nigel Rodgers, s. 66-6,

[5] http://study.com/academy/lesson/the-roman-arch-definition-construction-history.html

[6] http://www.ams.org/notices/201002/rtx100200220p.pdf

Goddag, mit navn er Rune og er studerende på KADK indefor arkitektur. Jeg har altid haft en forekærlighed for de mange gamle bygningen som dække hele vores verden og den historie der kommer med dem.  Derfor har jeg valgt af lave denne blog, hvor jeg har tænkt af fortælle jer som er interreseret om disse levn fra fortiden. Både deres historie men også den teknik der var krævet for af lave disse utrolige vidundere.