Pantheon er græsk og betyder, pan -alle og theion -guder, hvilket vil sige, alle guders tempel. Den er opført i årene 118 og 125 e.Kr. af kejser Hadrian. Dette er dog ikke den oprindelige, kun enkle dele af den stammer fra den oprindelige Pantheon. Dette skyldes at det er en afløser for den tidligere Pantheon, som man ikke ved hvordan har set ud. Denne blev opført 27 år f.Kr. og brændte ned i årende 80 og 110 e.Kr. alle gange var det under af Marcus Vipsanius Agrippa at den blev bygget op igen. Den er siden hen er blevet ombygget og restaureret flere gange.
Fra år 609 er den blevet brugt som kirke, af den dengang siddende Pave Bonifacius IV. Den dag i dag har den stadig nogle kirkelige funktioner. Den havde også været benyttet som grav for nogle særlige personer. De kan ses langs væggene, hvor 2 store konger, en dronning og en kunstner ligger.
Dette at den var blevet til en kirke gjorde at kulturen i sig selv værnede mere om den, således at når man står der nede stadig kan have hele den fantastiske oplevelse af bygningen. Den er dog også blevet udsat for plyndring i gennem tiden, eller andet skadeligt for bygningen, hvor ved nogle af de oprindelige elementer er forsvundet. Dette er elementer som bronze fra taget og meget af det marmor den var beklædt med, samt Skulpturerne er også forsvundne. Disse ting er i stedet blevet anvendt andre bygninger, kanoner og Peterskirken. Der blev også tilføjet to tårne til bygningen men disse blev fjernet igen i slutningen af 1900 tallet, de gavnede ikke æstetikken.

Pantheon er en af de mest anderledes og imponerende bygninger fra oldtiden i Rom. Set forfra består den af flere matematiske former, her i blandt er hovedbygningen en cylinder med en imponerende forhal båret af søjler. Efter at have gået gennem forhallen ind i cylinderen, befinder jeg mig i et rum med en kæmpe stor kuppel; kuplen er lavet som et kassetteloft og øverst oppe er der en bredt hul på 8,8 meter bredt, hvilket er 30 romerske fod, for at være nøjagtig. Cylinders diameter er 43,3 meter, svarende til 150 romerske fod, og bygningens højde op til hullet er også 43,3 meter, 150 romerske fod. Rummet har altså en indkrævet kugle.
Rent konstruktionsmæssigt hersker der stor tvivl om hvordan romaner først byggede den, så som, hvordan kunne det lade sig gøre uden beregninger af styrke og belastninger og påvirkninger fra vind og jordskælv? Faktum er, at de gjorde det uden beregninger som vi kender det i dag. Man må derfor forklare det med århundreders overlevende praktiske ekspertise og viden om materialerne og deres egenskaber, den gode håndværkers fornemmelse for hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre.
Selve Pantheons kuppel, hviler på en basis i en højde af blot 22 m. I antikkens Rom murede man op omkring den nederste del, således kuplen udvendig kom til at se ud som en fladkuppel.
Hvorfor man gjorde som man gjorde, vides ikke, men trods alt virkede det. Nu om dage ville vi, med den viden vi nu besidde, lave langt flere beregninger vis vi lavede noget lignede. Skulle man lave en halv kuppel af sten, og så i den størrelse klasse, ville den være påvirket af store kræfter ned ad langs buens sider. Hvilket kunne få den til af gå i stykker, hvis den ikke havde den nødvendige støtte.
Kilder:

Ingen kommentarer:
Send en kommentar